Lærerne
Lærerne er ansvarlige for tilrettelæggelsen af undervisningen og de socialpædagogiske aktiviteter på skolen. I det daglige er det lærerne, der har det fælles ansvar for gennemførelsen af undervisningen, lektiecafeen, de socialpædagogiske aktiviteter, møder med eleverne, lejrskoler, ekskursioner osv.
Ud over tilbuddet om undervisning og lektiecafe’ , har skolens ansatte som opgave at imødekomme elevernes behov for hjælp til at klare følelsesmæssige og sociale vanskeligheder.
Lærerne på Bovirke Skolen er uddannede lærere. Fælles er, at de interesserer sig for arbejdet med konfliktramte børn/unge og har den nødvendige psykiske ballast til at rumme eleverne. Vi anser det som en nødvendighed, at læreren udviser ro, respekt, forståelse samt tålmodighed. Derudover er det vigtigt, at læreren er stabil og fleksibel, så arbejdet med den enkelte elev er vedvarende, og at eleven ved, at vi hele tiden er der til at hjælpe.